Hvad er hurtigst letbane eller bus?

Når politikerne har solgt letbanen til vælgerne har et af de vigtigste salgsargumenter været, at letbanen er hurtigere end de busser, der i dag kører på Ring 3.

Men vil letbanen være hurtigere end de to busruter 300S og 30E, som letbanen skal afløse?

Det er mulig at undersøge, da Movia registrerer, hvor lang tid busserne er om at køre fra stop til stop og en hel rute. Og det ned til sekundet. Alle ture på samtlige busruter bliver registeret via GPS.

Disse målinger laves hver eneste dag, så Movia har det bedste grundlag for at udbyde en busrute. Movia ved således, at en tur om morgenen tager omtrent 30 min, mens den om eftermiddagen tager 35 min.

Buslinjerne 300S og 30E er de busruter, som letbanen skal afløse, så det er interessant at undersøge, om de i dag er langsommere eller hurtigere end letbanen vil være i forhold til den køreplan, som er grundlag for beslutningen om letbanen.

Ser man på køreplanen for letbanen, så kan man i dag komme hurtigere fra Ishøj til Lyngby med S-tog end man vil kunne med letbanen.

Med letbanen vil turen fra Ishøj til Lyngby tage 47 min, mens en tilsvarende tur vil med S-toget vil tage 38 min.  Men nu er der ikke mange, som vil tage hele turen fra Ishøj til Lyngby. Hovedstadens Letbane regner med, at passagerne i gennemsnit vil køre ca. 5 km med letbanen.

Det er derfor mere interessant at måle på, hvad det vil tage at komme fra punkt x til y på letbanen. Dog skal man tage i betragtning, at ruten for 30E og 300S i dag har 38 stoppesteder, mens letbanen vil have 28.

Til den videre sammenligning skal man også tage i betragtning, at hverken kommuner eller Region Hovedstaden har investeret i at opgradere Ring 3 med særlige busbaner således, at busserne kan komme hurtigere frem i trafikken. Busserne kører således på hele ruten sammen med den anden trafik.

Med baggrund i GPS-målingerne fra Movia kan man på udvalgte strækninger helt præcist etablere, om busserne i dag er hurtigere eller langsommere end en kommende letbane.

30E – Buddinge Torv – Lyngby Storcenter

Der er 51 observationer for denne tur for den 8. november 2018.

Med letbanen er turen beregnet til, at tage 10 min 48 sekunder.

5-6 6-7 7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-15
3 8 17 7 7 4 1 3 1

 

Det ses således, at kun 5 ud af 51 ture med 30E vil være langsommere end en eventuel letbane. 4 ture vil tage den samme tid. Mens 42 ture i dag er hurtigere end letbanen vil være.  83% af alle ture med bus 30E er i dag således hurtigere, end det vil være med letbanen. De passagerer der i dag skal fra Buddinge til Lyngby, vil således opleve en forlængelse af deres rejse.

30E – Glostrup Hospital – Herlev Hospital

Der er 51 observationer for denne tur for den 8. november 2018.

Med letbanen er turen beregnet til, at tage 13 min 36 sekunder.

>14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 <21
7 14 13 5 3 2 4 1 2

På denne rute er der 7 ture, der er hurtigere, end letbanen er beregnet til at køre den tilsvarende tur. På denne tur er der 8 stoppesteder for letbanen og 6 stoppesteder for bussen. Afstanden mellem de to stoppesteder er 7.9 km. Letbanen kører således med en gennemsnitsfart på 35.5 km/t incl. stop på strækningen.  Det er den mest travle del af Ring 3, hvor busserne kører med den anden trafik. Fik busserne deres eget spor vil de på lange strækninger kunne hæve gennemsnitshastigheden betydeligt, og køre med samme hastighed som en letbane.

30E – Lyngby Storcenter – Herlev Hospital

Der er 47 observationer for denne tur for den 8. november 2018.

Med letbanen er turen beregnet til, at tage 16 min 36 sekunder.

14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 <22
5 9 3 2 3 4 5 3 13

På denne rute er 17 ture hurtigere, end letbanen er beregnet til at køre den tilsvarende tur. Det svarer til 36% af de ture, der køres i dag er hurtigere end letbanen vil være.  En del af strækningen er på Ring 3. Igen såfremt bussen får sin egen bane, vil den kunne øge sin fart betydeligt. Det mest oplagte sted at lave en busbane vil være fra Buddinge Rundkørsel til Hillerød Motorvejsbroen. Det er en strækning på ca. 2 km.

300S – Dynamovej – Lyngby Station

Der er 73 observationer for denne tur for den 8. november 2018.

Med letbanen er turen beregnet til, at tage 13 min 36 sekunder.

10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 <18
4 4 6 6 14 14 12 3 10

På denne rute er 20 ture hurtigere end letbanen er beregnet til at køre den tilsvarende tur. Det svarer til 27.4 % af de ture, der køres i dag er hurtigere end letbanen vil være.  Der er 7 stop med letbanen, mens der tilsvarende for 300S er 8 busstop. 38 % af turene er op til 2 min langsommere end den beregnede rejsetid for letbanen. Anlæg af et særligt busspor på stykket fra broen ved Hillerød motorvejen til Buddinge Rundkørsel samt optimering af lyskryds for busserne vil sænke rejsetiden for busserne, så de vil være enten hurtigere end letbanen eller mindst lige så hurtige. De der i dag køres hurtigst er i ydertiden. De der vil vinde på et busspor, er de ture, der i dag tager længst tid.

30E – Ishøj S – DTU

Der er 73 observationer for denne tur for den 8. november 2018.

Med letbanen er turen beregnet til, at tage 58 min.

<53 53-54 54-55 55-56 56-57 57-58 58-59 59-60 >60
4 2 2 3 4 2 4 4 14

11 af 39 ture med 30E var hurtigere eller kørte fra Ishøj St. til DTU hurtigere eller på samme tid, som letbanen er beregnet til at køre turen. 28 ture tog længere tid end den beregnede tid med letbanen.

Denne lille undersøgelse viser klart, at busserne i dag på flere tider af døgnet er hurtigere end letbanen vil være. Letbanen vil uanset trafikken på Ring 3 køre med samme hastighed hele døgnet, hvor en bus følger trafikken. Af denne undersøgelse for den 8. november kan man også se at selv på Ring 3 over længere afstande er bussen i dag hurtigere end letbanen.

Ved at oprette en særlig busspor langs Ring 3 vil man kunne øge bussernes gennemsnitsfart ganske betydeligt. Specielt for de busser som i dag er længst tid om at køre en given tur, vil tidsgevinsten være ganske betydelig.  Selvom man ikke på hele Ring 3 kan lave særlige busspor, vil man stadig kunne opnå betydelige besparelser i køretiden på de strækninger, hvor bussen sidder i kø. På nogen ture sidder busser i kø i mere end 15 min i forhold til de hurtigste køretider.

Busserne har yderligere den fordel, at hvis en bus ikke kan køre grundet et uheld kan de øvrige busser fortsat køre modsat letbanen. Det er erfaringen fra Århus Letbanen.

Politikerne kunne, hvis de ville skaffe hurtigt og effektiv transport for borgerne i Storkøbenhavn med busserne end letbanen kan tilbyde.

Det kan derfor undre, at så mange borgmestre og politikere stædigt holder fast i en letbanen.