Kører økonomien på skinner?

Da Gladsaxe Byråd i 2018 vedtog, at den kommende letbane i Ring 3 skulle bygges, var det med en forsikring fra Borgmester Trine Græse om, at økonomien bag letbanen var sikker. I det store anlægsprojekt til mere end 6,8 milliarder kroner var der budgetteret med en reserve på 943 millioner kr.

Hovedstadens Letbane var et gennemarbejdet projekt med styr på økonomien. Hvad kunne gå galt?

Nu 2 år senere har Hovedstadens Letbane brugt 687 millioner kr. af den samlede reserve. Det er mere end 72% af den samlede reserve, som allerede er brugt, før der er langt en eneste meter skinne.

Det store forbrug af reserven fremgår af et notat fra Hovedstadens Letbane til Borgmesterforum, som skal behandle sagen på deres september møde.

Borgmesterforum er det organ, hvor borgmestrene fra ejerkommunerne bag Hovedstadens Letbane mødes en gang i kvartalet for at blive orienterede om byggeriet.

Af orienteringen til borgmestrene fremgår det, at det store forbrug består dels af en risiko ved selve byggeriet, som er opgjort til ca. 450 millioner kr. Derudover regner man allerede nu med en tidsmæssig risiko på 453 dage, der omregnes til at koste 164 millioner kr.

For de driftsrelaterede anlægsaktier, som togene så flot kaldes, er risikoen vurderet til 51 millioner og den tidsmæssige risiko til 22 millioner kr.

Samlet giver det er brug af reserven på 687 millioner kr. Men mere vigtigt er også, at der er stor chance for at letbanen allerede nu er så meget forsinket, at den første sporvogn kommer ud at køre i 2026 eller senere.

Årsagen til de store forbrug af reserven skyldes bl.a. et større behov for vibrationsdæmning end først antaget.

I 1.kvartal var risikovurderingen for byggeriet på 382 millioner kr. og med en forsinkelse på 251 dage.

På 2 år er der brugt mere end 300 millioner kr. af reserven uden der er lagt en skinne.

Måske er der slet ikke så meget styr på økonomien, som borgmester Trine Græse sagde på byrådets møde i januar 2018.

Når der allerede på nuværende tidspunkt er brugt så stor del af reserven, kan man kun frygte, at regningen for letbanen bliver meget større end de 6,8 milliarder kr., som der er budgetteret med.

Og der er kun en til, at betale den regning, og det er skatteyderne.

Staten er nok dem, der har gjort den bedste forretning, da de trak sig fra ejerskabet. Kommer der budgetoverskridelser ved anlæg af letbanen, skal de ikke bidrage med flere penge. Den regning hænger Region Hovedstaden og de 10 kommuner på.

For Gladsaxe og Lyngby Taarbæk kommuner betyder det, at bliver letbanen en milliard kroner dyrere end budgetteret, får de to kommuner hver en merregning på 50 millioner kr.

Letbanen kan meget hurtigt blive et meget dyrt bekendtskab for borgerne i Gladsaxe i form af skattestigninger og dårligere kommunal service for at betale for det prestigeprojekt, som letbanen er.

Den mest fornuftige beslutning politikerne i Gladsaxe Byråd og de andre ejerkommuner bag Hovedstadens Letbane er at trække stikket på letbanen nu og så tage tabet på de penge, som allerede er brugt på letbanen.

Det er den mest økonomiske løsning for skatteborgerne.