Det manglende EU-udbud af letbanen

Hovedstadens Letbane (HL) har ikke sin egen administration, men køber alle ydelser af Metroselskabet. HL og Metroselskabet deler således både adresse og direktør. Hvert år betaler HL ca. 25 millioner kr. til Metroselskabet for administration af letbanen. Samlet har kontrakten en værdi af 250 millioner kr. over 10 år. Det er mange penge. 

Det kan derfor undre, at den store kontrakt aldrig har været i EU-udbud, men at Metroselskabet blev tildelt den store kontrakt, da ”letbaneloven” blev vedtaget i 2014. 

EU har strenge krav om hvornår en opgave skal i udbud, uanset om det er et varekøb, byggeri eller en tjenesteydelse.

Når staten trækker sig fra HL, vil HL og Metroselskabet have to helt forskellige ejerkredse. Det er derfor svært at se, hvordan HL lovligt kan undgå at have sendt administrationsopgaven i EU-udbud.

 For hvad er garantien for, at Metroselskabet løser opgaven bedst og billigst? Det er der ingen garanti for.

 Hvilke politikere træffer en beslutning om, at en opgave til 250 millioner kr. ikke skal i EU udbud, og hvorfor? Borgerne har krav på, at deres skattekroner bruges med omtanke. Det har man ikke, når en opgave af den størrelse ikke blive sendt i EU udbud.

Letbanen er et projekt til mere end 5 milliarder kroner. Til et så stort projekt må borgerne kunne forvente politikerne sikrer, at skattekroner bruges med omtanke. Det sker ikke, når opgaver ikke sendes i udbud, men tildeles ved politiske beslutninger.

Politikerne burde derfor stille krav om, at kontrakten med Metroselskabet kommer i EU-udbud så man kan være sikker på, at opgaven udføres billigst muligt.

Foto:  Rock Cohen