Gladsaxe Kommunes budget er på 6 milliarder kr. om året. Det er mange penge. Alle i Gladsaxe har krav på, at deres skattekroner anvendes bedst muligt.
Vi vil arbejde for, at borgernes penge anvendes på kernevelfærd og ikke på overflødig administration og prestigeprojekter.
Effektiv økonomisk ledelse skal sikre, at flest mulige penge bruges på kernevelfærden – ikke på administration. Gladsaxe skal være blandt de bedst drevne kommuner i landet.
Effektiv økonomisk styring vil kunne frigøre millioner af kroner til skattelettelser i de kommende 4 år, som er en konservative mærkesag.
Gladsaxe bruger flere penge på administration end mange andre kommuner. Blev vi lige så effektive som Herlev Kommune, kunne vi spare 60 millioner kr. om året på administration. Gladsaxe har også flere ansatte end andre kommuner til at udføre de samme opgaver. Vi vil effektivisere, så vi ikke har flere ansatte end andre kommuner.
I de kommende 4 år vil vi effektivisere administrationen, så vi kan sikre skattelettelser til alle i Gladsaxe og sikre mere velfærd.
I de sidste 4 år har vi sikret borgerne og virksomhederne skattelettelser for 100 millioner kr. Det er vores mål, at alle i Gladsaxe også i de kommende 4 år skal have skattelettelser.
Det vil vi:
• Gladsaxe skal være blandt de 10 kommuner med lavest kommuneskat i Danmark
• Fortsat arbejde for skattelettelser til Gladsaxes borgere
• Gladsaxe skal være blandt de 10 bedste og mest effektivt drevet kommuner i Danmark
• Fokus på kerneopgaverne
• Flere digitale løsninger
• Effektiv administration
• Udlicitering af opgaver til private, når de kan løse opgaverne bedre og billigere
• Effektive udbud af anlægsopgaver
• Effektiv indkøbspolitik
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter